Du kiggede væk et øjeblik.

Og nu er din lille pige forsvundet.

Jeg klemmer min mands hånd og skriger begejstret, mens rutsjebanen flyver gennem luften. Jeg føler mig ung og fri for første gang i mange år, men da turen er slut, og jeg leder efter vores tre børn i mængden, går jeg i panik. Jeg kan kun se to af dem. Hvor er min datter?

Det var meningen, at dagen skulle være noget særligt. En sidste sjov familieudflugt, før min 5-årige datter Summer skal begynde i skole sammen med sine ældre søskende. Men på et øjeblik forvandles alt til et mareridt. Vi råber hendes navn, mens vi febrilsk endevender forlystelsesparken og prøver at få et glimt af hendes ildrøde hår.

Da politiet stiller mig spørgsmål om fremmede, konflikter og fjender, har jeg ingen svar, kun spørgsmål. Hvordan kunne jeg tro, at jeg kunne efterlade mine børn alene? Også selv om det kun drejede sig om et par minutter? Hvad er jeg egentlig for en mor?

Jeg føler i mit hjerte, at Summer er derude et sted. Men mens jeg som besat prøver at finde hende, falder min familie fra hinanden. Min ældste datter Merritt bliver mere og mere indesluttet. Min søn Gus er vred. Og på trods af 17 års ægteskab føles min mand næsten som en fremmed. Hvor tager han hen, når han siger, at han arbejder over? Hvem er det, han skriver sms'er til hele tiden?

Jeg må kæmpe for at holde sammen på min familie, men jeg er rædselsslagen for, at Summers forsvinden vil ødelægge os alle. Vil jeg nogensinde kunne tilgive mig selv for at have sluppet hende af syne? Vil jeg nogensinde få lov til at holde hendes lille hånd i min igen?