Resultados Editorial "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" en Literatura y ficción

Tænk på Jolande! Det kom et eller andet sted fra, fra hende selv? Som et påbud. Det kunne ligeså godt have været: "Tænk på noget andet!" Det havde Emilie god brug for i sin situation. Hun sad indesneet, håbløst begravet, i sin bil, selveste juleaftensdag. Og så dukkede dette "Tænk på Jolande" op. Hun kendte ikke nogen Jolande, men alligevel kom hun, i sin bils lukkede rum, til at opleve Jolandes færden i en fjern bjergegn, levede med hende i hendes møde med en visnende livsform og en mand, der forsøger at opretholde den. Tænk på Jolande kan læses som en videreførelse af Evas' Ekko og flere af Cecil Bødkers romaner.

Romanen tager udgangspunkt i titelnovellen fra "Tørkesommer", om Ellinor der i protest mod sin arbejdsløshed lægger sig ud i sin have for at brænde op. Hendes forehavende lykkes kun til dels: hun bliver læderbrun med afbrændt hår og gule øjne, men omgivelserne anser hende for mere gal end oprørsk. Da hendes mand vil have hende under lægebehandling, stikker hun af hjemmefra, lægger sit småborgerlige parcelhusliv bag sig, tager en sort paryk på, skifter navn til Svarta og begiver sig på næsten eventyragtig vis ud i verden. Her finder hun sin vej og sig selv og møder undervejs mange sære eksistenser.

"Provinser" består af syv fortællinger fra den danske provins: "Grønne Fingre, graa af Jord", "Arrangøren", "Moffer med Kikkert", "Manden, som ikke turde fryse", "Hunni", "Kone paa Karussel", "Den Spedalske i Skælskør".

"Kapellanen og andre fortællinger" indeholder tre mindre stykker og to større. De små er en slags skitsemæssige noveller, de store kunne man kalde mini-romaner. Alle fem bidrag er værdifulde, skrevet i hans gode, levende og personlige sprog, gennemglimtede af hans originale billeder og funderede i hans herlige evne til ligesom at bemægtige sig mennesker, natur og ting og leve i og med dem. Der er noget væsentligt ved alt, hvad han skriver, en ofte boblende livsglæde, til andre tider en intens, hjertegribende smerte... Jo, man glædes uden afladelse, når man læser denne forårsbog.

I titelhistorien er den midaldrende skuespiller Cornelius blevet sat på porten derhjemme, fordi hans bedre halvdel fortørnes over hans erotiske sidespring - som sandt at sige ikke skyldes voldsomme lidenskaber, men snarere sløv vane. Hjælpeløs og småforsuttet bliver han af en energisk sagfører-ven sendt på „rekreation“ til et fynsk skovløberhus, hvor han må affinde sig med den påtvungne ensomhed - en helt ny fornemmelse.

Frank Jæger lader i sin sene prosa, blandt andet Danskere (1966), Døden i Skoven (1970) og Provinser (1972) en mørkere skepsis over for livet vinde frem. Her handler det ikke mindst om kunstnerens isolation og krise - fortvivlelsen, selvbedraget - skildret med så stor styrke, at selvopgøret dog rummer en kunstnerisk selvbekræftelse.

"Jens" former sig som en meget personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage. Det handler om en opvækst på landet, i landsbyen Staun i Himmerland, ikke langt fra Johannes V. Jensens Farsø.

I Erling Jepsens nye roman indkaldes Kalle, der er søn af handlekraftige sønderjyske Erna, til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Han har ikke så mange kopper i skabet, som man siger på de kanter, så Erna tør ikke lade ham drage alene i krig. Hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå. Her tager hun del i øvelser og kampe, indtil noget sker, og hun må forlade skyttegravene.

Den kærlighedsaffære, Maria har med en sort senegaleser, er lige så pinefuld og berusende som den 'ode' europæers kærlighedsaffære med Afrika. Fordi Anne Marie Ejrnæs har et åbent blik både for det fysiske og åndelige Afrika, står der så meget på siderne, at den lille fortættede bog bliver til et bredt værk om en moderne kvindes søgen - blandt andet efter sig selv. Man tror på, at hun vil overleve, selv om naturen og menneskene piller lunser af hende. Og dermed tror man også på fremtiden og kærligheden og på forfatteren. -- Annelise Schønnemann, Politiken

I "Som svalen" møder vi den 8-årige Sine i fædrenehjemmet i Nyhavn. 16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer og får året efter, i 1791, sønnen Johan Ludvig. 1801, da P.A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, skriver den nu 27-årige Thomasine til ham og beder om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Sneglehuset ligger i Jelling by i Østjylland, et hus fuldt af ferieminder for den kvinde, hvis stemme på bogens første side fortæller om sammenbrud, krise og truende galskab. Hun rækker ud efter noget menneskeligt, noget "at holde sig til", og får fat i mormoderen fra barndomsferiernes Sneglehus. Med dette greb er romanen i gang: en tæt og farvemættet slægtsroman, som gennem nogle kvindegenerationer følger et par sydøstjyske bondeslægter frem og tilbage gennem et århundrede.

I 100-året for Scherfigs fødsel genudgives hans store roman om besættelsen 1940-45 i en ny udgave. To faktiske begivenheder ligger til grund for Scherfigs nøgleroman fra 1962: interneringen af fremtrædende danske kommunister efter angrebet på Sovjetunionen 22. juni 1941 og den grundlovsstridige lov, der med tilbagevirkende kraft forbød al kommunistisk virksomhed. I "Frydenholm" følges begivenhedernes konsekvenser for Martin Olsen, der sidder i en tysk kz-lejr, og for hans familie hjemme på godset Frydenholm på Sydsjælland.

Satire over vanemenneskets afhængighed af den borgerlige tilværelses konvention og disciplin med embedsmandens kontortilværelse som eksempel.

Ingeniøren Daniel D. Black, der er vokset op med sindssyge forældre og søskende, prøver ihærdigt at holde unormaliteten væk fra sig selv. Efter gensynet med den revolutionære aktivist Bertram, en klassekammerat fra skoletiden, og en kraftig hjernerystelse efter karambolage med politiet genfødes Daniel imidlertid som et nyt menneske med smag for de revolutionære tanker.

"Av, min guldtand" er Leif Panduros debutroman, som udkom i 1957. Den delvist autobiografiske handling skildrer en tandlæge, hvis trygge, vanestyrede liv i en provinsby igen og igen forstyrres af en række mærkværdige, humoristiske hændelser.

Vittig og overstadig satire om en velmeriteret dommer i Hillerød, der pludselig begynder at opføre sig besynderligt.

"Den ubetænksomme elsker" er en rørende kærlighedshistorie om en læge i 30'erne, der skal helbrede en ung pige med skizofreni. I en kold omverden bliver de først i deres indbyrdes kærlighedsforhold til hele mennesker.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede.

Ditte Winther på 36 lever op til alle standarder om et normalt, tjekket kvindeliv. Hun har det rigtige job, det rigtige rækkehus, det rigtige familieliv og en cool attitude til det hele. Men en dag kommer hendes mand, Poul, hjem og fortæller, at han lider af en uhelbredelig kræftsygdom - og den slags uregelmæssigheder er der slet ikke plads til i Dittes velorganiserede liv. Efter Pouls død tager Ditte på en rejse til Vietnam med sin lille søn, og her møder hun både en anden kultur og en ny mand.

Når frosten går af jorden skal Skarre begraves i den lille by Fagerhult i Småland. De fleste gæster er ankommet fra Danmark, og mens de venter på at få begravet Skarre, vokser historierne frem om, hvordan de forskellige personer har sat frø i hinandens liv, og hvordan de har elsket og hadet hinanden og sig selv. "Begravelsen" er en historie om at mærke livet i smerten og om at genfinde sig selv.