Resultados Editorial "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" en Escritores

Hvad er det, der gør os til dem; vi er? Er det lige dele biologisk arv og det miljø, vi vokser op i? Eller handler det om, hvordan vi forholder os til den bagage, vi har med os? I "ALT DET VI BÆRER PÅ" vil en række kendte danskere fortælle om den arv, som de bærer rundt på i livet. I denne episode af "ALT DET VI BÆRER PÅ" kan du møde debattør, jurist og foredragsholder Khaterah Parwani, der kom til Danmark med sin familie i midten af 1980'erne. De flyttede til Urbanplanen på Amager, og når dørene lukkede til den lille lejlighed, flyttede volden ind.

En række causerier, der har været bragt i Ugebladet Søndag, hvor Jane Aamund ironisk og kærligt reflekterer over mennesker og tiden – hele tiden i samspil med eksempler fra hendes eget liv.

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

"Byen erobret" er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I bogen erindringer Agnes om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900.

"Den rige fugl" er den syvende i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. Bogen indledes med en dramatisk skildring af en brandulykke. Livet er knap så muntert som før, og tiden omkring udbruddet af første verdenskrig er præget af spænding.

Brevvekslingen "Kære Victor", samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. "Tove Ditlevsen om sig selv" og "Vilhelms værelse" blev til. Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

Med "Grundtvig rundt - en guide" opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære.

I julen 2003 blev Joan Didion og hendes mand, John Gregory Dunnes, datter alvorligt syg. Nogle dage senere, netop hjemvendt fra et besøg hos hende på hospitalet, sætter de sig til at spise aftensmad, da John falder død om, ramt af et hjerteslag. "Et år med magisk tænkning" er Didions smukke, ærlige og usentimentale forsøg på at forstå "de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg".

"Skygger over vejen" er den ottende og sidste i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Skygger over vejen" står skildringen af ægteskabet med Simon Koch centralt.

"Jeg er levemand" er den sjette i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Jeg er levemand" indledes fortællingen med Holger Drachmanns sagnomspundne 60-årsfest i 1906 og fortsætter med en lang række portrætter af datidens teaterfolk og forfattere.

"Dødsfjende-hjertenskær" er den femte i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Dødsfjende-hjertenskær" befinder vi os i det 20. århundredes første årti. I centrum for begivenhederne står beretningen om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker.

"Kærlighedssynder" er den fjerde i rækkken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Kærlighedssynder" er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet.

"Letsindighedens gave" er den anden i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Letsindighedens gave" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin ungdom.

I "Ingen vej udenom" møder man en mand, der møder livet. Med åben pande. Både det liv, han har levet i gamle dage, f.eks. med barndomsvennen Klaus Rifbjerg, og det, der ligger lige for, når han går ud ad sin gadedør. I Niels Barfoeds tilfælde befinder den sig i det lyslevende Nyhavn. Han ved aldrig, hvad der sker, når han går hjemmefra. Men det er værd at læse om.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

"Skriv for satan, skriv" - Sådan begynder "Mit år", der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindeskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen "Rosa Mundi", som udkom i år 2000. Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.

Første bind af Inge Eriksens erindringer slutter, da hun blev romanforfatter: I 1976 udkom "Victoria og verdensrevolutionen", og den blev indledningen til et nyt kapitel i hendes liv. Inge Eriksen blev født i 1935 i Skørping ved Aalborg, hvor hendes far var stationspasser. Han omkom i kz-lejr i 1945, kun et par måneder før krigens ophør. Ham stod Inge nær, det kneb mere med forholdet til moren, der opfattede det som en af sine fornemste opgaver at holde sin datter på plads.