Resultados Editorial "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" en Ficción contemporánea

Bo vågner på toilettet på torvet. Han har et kvarter til at tage sit fix, før rengøringsdamen kommer. De har aftalt, at hun ikke smider ham ud, hvis han er væk inden klokken seks. Men han har ingen steder at tage hen, og hans krop er svag. Han skylder pusherne penge, gælden vokser hver dag. Så møder han Hanne, hun er bibliotekar på det lokale bibliotek, de forelsker sig i hinanden, han kommer ud af sit misbrug og flytter ind i hendes hus. Han får et arbejde. Det føles som en frikendelse, et nyt liv. Men gaden er magnetisk.

Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?

Hans er en 67-årig nyskilt og fyringstruet biolog, der som de fleste pattedyr holder af at blive i sit habitat - i dette tilfælde lejligheden på Frederiksberg med den grønne lænestol. Han er stærkt optaget af sin potens, kvinden, han aldrig fik, og lemmingen, den vævre orangegule gnaver, som han elsker for dens mod til at blotte sine gule fortænder og skrige ad en meget større fjende og for dens accept af sit enkle, ydmyge liv: Den spiser, formerer sig, undviger døden. For så vidt ligesom Hans.

Ann Napolitanos roman "Kære Edward" handler om den 12-årige Edward, der som den eneste overlever et flystyrt med 191 ofre. Edward er sammen med sine forældre på vej fra deres hidtidige hjem i New York til et nyt liv i Los Angeles, hvor moren har fået arbejde, da en pilotfejl får flyet til at styrte ned. Edward kæmper for at forstå betydningen af sin overlevelse og finde et sted i verden uden sin familie. Hans moster og onkel tager ham til sig, og han bliver installeret i det børneværelse, de aldrig har haft held med at få et barn til.

To kvinder, Olenka og Darja, mødes i en hundepark i Helsinki i 2016. I tavshed sidder de på en bænk og betragter en familie, der lufter deres hund; mor, far, to børn. Kvinderne kender hinanden. I hjemlandet Ukraine var de begge involveret i den fremvoksende fertilitetsindustri, den ene som donor, den anden som organisator. Nu, ti år senere, synes rollerne at være byttet om. Og hende der engang var donor, har tilsyneladende både mulighed for og en stærk vilje til at gøre størst mulig skade.

Dansk-marokkanske Karima Bouylud har med "I kærlighedens navn" skrevet en meget personlig og stærk roman om de svigt, vi som forældre påfører vores børn i kærlighedens navn. "I kærlighedens navn" er fortællingen om tre generationer af kvinder, mormoren Mimount, moren Nadia og barnebarnet Miriam og deres kamp for at finde sig selv og hinanden.

I Caracas i Venezuela står Adelaida Falcón over sin mors grav og må sige farvel. Adelaida efterlades i en overvældende ensomhed og sorg midt i et land, hun ikke længere kan kende: Hendes barndoms stabile og blomstrende Venezuela er nu præget af en brutal og blodig revolution. Revolutionens børn er klar til at tage de allermest rå metoder i brug - og inden Adelaida ser sig om, har hun ikke bare mistet sin mor, men alt, hvad hun ejede.

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL. Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne. Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

Det var mødet med en helt specielt inspirerende tysklærer, der vakte hans interesse for kunst og litteratur. Hun præsenterede ham for en verden, der pegede ud over det miljø, hvor han var vokset op. I den fandt han nye værdier og idealer. Selv om han aldrig blev færdig med sin universitetsuddannelse, var han mønsterbryder, og han har altid følt, at han som skolelærer kunne være med til at trække verden i den rigtige retning. En dag får han en ny elev i klassen.