Resultados Editorial "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" en Poesía

En 20-årig Micael Strunge debuterer med digtsamlingen "Livets hastighed" i 1978; en samling, hvori digtene drives frem af trangen til forandring. De 35 digte deler sig i tre, hvor nogle behandler temaet tid og rum, nogle udgør en frise samt 21 digte skrevet gennem gymnasietiden.

4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh - helten, der jagede evigt liv - lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. "Gilgamesh" - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab.

I 2018 ville digteren Michael Strunge være fyldt 60 år. I den anledning udgives "Min krop er tung af drøm" - et udvalg af Michael Strunges poesi v/Caspar Eric. "At være så tung af drøm, at man løftes op i luften" er et motiv hos Strunge, der peger på, hvordan både krop og hverdag kan være spundet ind i et system af drømme og forventninger, men også hvordan poesien kan være med til at formulere nye visioner og overskride den måde, vi normalt lærer at tænke og føle.

Jonas Eika har udvalgt digte fra hele Ivan Malinowskis forfatterskab og komponeret en ny digtsamling, der rummer håb og hård protest. Udvalget viser både den engagerede, aktivistiske nerve i Malinowskis digte og hans optagethed af menneskets forhold til naturen.

"BARBAR [Tavshedens objekt]" er en digtsamling om brutalitet. Amina Elmi skriver om at leve med en kappet forbindelse til sin families historie, ritualer, sprog og identitet. I sine digte forsøger hun at etablere en forbindelse til alt det tabte, men tavsheden står som et tomt centrum – alt det, der ikke kan siges, fordi der ikke findes et sprog for det, eller fordi det er for smertefuldt. Det er digte om tavshed som både nødvendighed og vold. Amina Elmi (f. 1994) bliver uddannet fra Forfatterskolen til sommer. "BARBAR [Tavshedens objekt]" er hendes debut.

"Med Nye" balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling "Nike", hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden. I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske.

En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.

"Den hvide rose" er en digtsamling om at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom, om at blive på kærlighedens sted, selvom kærligheden er gået i stykker. Og om at skrive poesi i en verden, hvor kærlighedens sprog synes slidt op. Olga Ravn, f. 1986, er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng (2012). Siden fulgte chapbogen "Mean girl" (2014) og romanen "Celestine" (2015). Hun er blevet tildelt Michael Strunge-prisen og Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

Bjørn Rasmussens første digtsamling påkalder den afdøde far, Flemming - "Ming".

Caspar Erics Vi kan gøre meget er tolv digtsuiter fra og om en verden i undtagelsestilstand. En verden, hvor det unormale pludselig er blevet normalt. Hvor de globale kriser er rykket helt ind i parforholdet, i festerne med venner og i nattens drømme. Det er en digtsamling om at leve i en slags hverdagsdystopi, hvor døden er blevet en naturlig del af livet, og hvor afmagten og vreden og metaltrætheden har sat ind.

Lone Aburas' første digtsamling er digte om parallelsamfund og tvangsudsendelser, om kemisk krigsførelse og kollapsede systemer, om historieløshed, slumturisme og den ugentlige lottokupon – og så med ét blander en anden stemme sig: hendes egyptiske far, Babas stemme, som genlyder af sproget og smerten fra en tabt verden.

Skrigerne! er Strunges tredje digtsamling, der formmæssigt peger tilbage på Broby-Johansen, og som senere er blevet peget på af Yahya Hassan. Titlen refererer til punkbevægelsens afvisning af samfundets normer, der kom til udtryk gennem anarkistiske skrig. Samlingen bærer præg af punkens højtråbende udsigelser men er også ifølge forfatteren selv en afsked med selv samme. Skrigerne! udkom første gang i 1980. Skrigerne! er indlæst af musikeren og komponisten Niels Brandt.

Fremtidsminder er en samling prosadigte fra 1980, hvori det lyriske jeg er på en rejse i tid og rum, hvor jeget foretager bevægelser frem i tiden og mindes nuet som en fortid. I et forsøg på at finde ud af, hvad "jeg" er, kommer vi med på en indre opdagelsesrejse, en udforskning af sanser og bevidsthed, der kredser om centrale, livgivende elementer som vand, lys og planter. På rejsen i tid og rum kan jeg’et svæve over den dagligdags tilværelse og se sammenhænge, der ellers er uopnåelige for mennesket. Fremtidsminder er indlæst af musikeren og komponisten Niels Brandt

"Efterkrig" fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling. Klaus Rifbjerg blev født 1931 i København. Foruden at være landets ubetinget mest producerende forfatter (i omegnen af 250 titler) var Klaus Rifbjerg desuden en stærk røst i samfundsdebatten. Klaus Rifbjerg døde 4. april 2015.

"Det bliver ikke væk" er en samling vilde og vrisne, desperate, humoristiske og veloplagte digte om at blive gammel og træt, om at få sorte huller i hukommelsen, om at undres og forarges, blive væltet omkuld af vestenvinden og miste grebet og ævred og inspirationen. Der er kærlighedsdigte og heltedigte, landskabsdigte og cykeldigte, diktummer og besværgelser og væltede mareridtsdigte, som trækker linjer tilbage til Jørgen Leths 1960'er volapykdigte, men nu med den rå desperation, der kommer af at skrive sig op imod døden.

Ideen med at genudgive 100 af mine digte er min egen... Få digtere har haft held til at skrive mere end en håndfuld, lad os sige 10-30, rigtig gode digte i deres liv. Jeg hævder heller ikke, at alle de 100 digte, jeg har udvalgt, er rigtig gode. Men jeg håber, at nogle af dem er det. Dem må den enkelte læser selv finde.

Michael Strunges fjerde digtsamling Vi folder drømmens faner ud udkom første gang i 1981. Det er en kritik af samfundet som en bevidstløs maskine, der knuser menneskenes drømme og ensretter dem. En kritik af et samfund, der ikke kan rumme ungdommens vilde drømme om forandring og et anderledes liv. Konsekvensen er, at mennesket frarøves sine sanser og forstand, og Strunge beskriver en trist verden udelukkende bestående af materielle genstande, heriblandt piller til at dulme angst, smerte og generelt følsomhed.

"JEG SLOG MIN FAR IHJEL" er et rasende og sorgfuldt rekviem, et desperat forsøg på at fremkalde og fastholde erindringen om en far, der har taget sit eget liv.

Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?

Jørgen Leths ikoniske digtklassiker fra 1967 om cykling og bordtennis. I nyt lækkert udstyr og med nyt digt fra 2018.