Resultados Editorial "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" en Asesinato

Okinu var en smuk kvinde. Hun var ikke ret gammel, før hun blev forældreløs, og måtte lære at klare sig selv i en verden fyldt af magtfulde mænd. Hun overlevede ved at arbejde som geisha i Tokyo, hvor hun havde en magnetisk magt over rige mænd, men hun var ikke god til at passe på sig selv og hun endte med at blive halshugget kort tid efter, hun havde født sit første barn, da hun kun var 28 år gammel. DEN GIFTIGE GEISHA er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol.

For nogle år siden fandt Poul Martinsen tilfældigt ud af, at "hypnosemorderen" Palle Hardrup, der i 1951 begik to mord i forbindelse med et meget omtalt bankkup på Nørrebro, mord, som angiveligt skulle være udført under indflydelse af hypnose fra vaneforbryderen Bjørn Schouw Nielsen, nu boede under nyt navn et andet sted i København. Martinsen opsøgte ham og indledte en samtale med ham, dels om forbrydelsen for 60 år siden, og hvad der gik forud for den, dels om, hvad der senere var sket i hans liv. Det er en uophørligt fascinerende historie, Poul Martinsen fortæller.

Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.

Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.

Soltempelordenen bliver stiftet i Genève i 1984 af Joseph Di Mambro og Luc Jouret. Di Mambro påstår, at han i et tidligere liv har været tempelridder, mens Jouret hævder at være Kristus. Det lykkes Di Mambro og Jouret at få overbevist tilhængerne om, at de efter deres død vil blive ført til en planet nær Sirius. Det hele får en tragisk udgang, da en kun tre måneder gammel baby får stukket en træpæl gennem hjertet, og få dage senere begår 53 medlemmer kollektivt selvmord.

I 1997 blev den 11-årige Jun Hases afhuggede hoved fundet hængt op i et gitterværk ved hovedindgangen til en skole i Kobe. I munden havde han en seddel, hvor der med rødt blæk stod, at politiet skulle prøve at finde ham. Det viste sig, at morderen var en kun 14-årig dreng, og at Jun var langt fra hans første offer. DØDEN I SKOLEGÅRDEN er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol. Du får et indblik i det mytiske land gennem nogle af de mest spektakulære drab.

I årene 1988 og 1989 fandt nogle af de mest grusomme mord i Japans historie sted. Den unge mand Tsutomu Miyazaki kipnappede i perioden 4 piger, der blot var mellem 4 og 7 år gamle. Han lemlæstede og dræbte dem på brutal vis. Bagefter forgreb han sig seksuelt på ligene, og han gik så langt, at han spiste en af sine ofres hånd. Det gjorde ham til den mest forhadte skikkelse i Japan og i pressen fik han tilnavne såsom rottemanden, Dracula og den lille pigemorder.

I 2008 kørte den 25-årige Tomohiro Kato ind i en menneskemængde i et shoppingområde i Tokyo. Bagefter hoppede han ud af bilen med en kniv i hånden og gik amok på alle mennesker, han løb forbi, mens han skreg og råbte. I alt syv mennesker mistede livet ved den frygtelige massakre. MORD I DEN ELEKTRISKE BY er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol. Du får et indblik i det mytiske land gennem nogle af de mest spektakulære drab.

PET modtog i 2005 en underretning fra en udenlandsk efterretningstjeneste om, at to unge mennesker med skandinavisk baggrund var blevet anholdt i Bosnien med 20 kilo sprængstof og et selvmordsbælte. Sagen trak tråde til personer i Danmark og blev en af Danmarks første terrorsager. TERRORSAGEN I GLOSTRUP er en del af serien DANMARKS STØRSTE KRIMINALSAGER, der opruller de allerstørste og mest fascinerende sager i nyere dansk kriminalhistorie. Serien er skrevet direkte til lyd og produceret af Rakkerpak Productions for Gyldendal Stereo.

I 2017 fik den blev en kun 17-årig pige idømt 8 års fængsel for at have planlagt et terrorangreb mod en skole i Sydskolen Fårevejle Stationsby og Carolineskolen i København. Det var første gang en kvinde blev dømt under dansk terrorlovgivning. KUNDBYPIGEN er en del af serien DANMARKS STØRSTE KRIMINALSAGER, der opruller de allerstørste og mest fascinerende sager i nyere dansk kriminalhistorie. Serien er skrevet direkte til lyd og produceret af Rakkerpak Productions for Gyldendal Stereo.

D. 22. juli 1985 fandt Danmarks første terrorangreb i nyere tid sted, da to bomber eksploderede i København. Senere fandt politiet ud af, at gerningsmændene var islamiske terrorister. Bombeangrebet i København er en del af serien DANMARKS STØRSTE KRIMINALSAGER, der opruller de allerstørste og mest fascinerende sager i nyere dansk kriminalhistorie. Serien er skrevet direkte til lyd og produceret af Rakkerpak Productions for Gyldendal Stereo.

d. 20 marts i 1995 fandt det værste terrorangreb siden 2. verdenskrig sted i Tokyos undergrundbane. Det viste sig senere, at det var sektens Aum Shinrikyo, der stod bag angrebet. Sekten var ledet af den blinde og selverklærede frelserskikelse Shoko Asahara. 12 mennesker mistede livet og sårede flere tusinde mennesker. Angrebet fik store konsekvenser for det ellers meget liberale og religionsfrie Japan. GASANGREBET I UNDERGRUNDBANEN er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol.

En forårsmorgen i 1936 lå forretningsmanden Kichizo Ishida og i dyb søvn, da hans elskerinde Sada Abe i en tilstand af ophidselse og vanvid kvalte ham til døde med sin kimono knude. Hun lå bagefter i nogle timer med liget, hvorefter skar hans penis og testikler af. Hun pakkede kønsorganerne ind i papir og lagde dem i sin taske, hvor hun beholdt dem indtil tre dage senere, hvor hun blev anholdt for drabet. I SANSERNES VOLD er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol.

I midten af 1970’erne begik seriemorderen Ted Bundy en række brutale voldtægter og drab i USA. Han blev fanget og tiltalt for mord, men det lykkedes ham at flygte under retssagen i 1977 og igen lidt senere på året. Han nåede at begå tre mord til inden, han blev dømt til døden i 1979. CIGARETFLUGTEN er en del af FAMØSE FANGEFLUGTER, en true crime serie om menneskers trang til frihed. Det er sande fortællinger om kriminelle, der kæmper for at undslippe den monotone tilværelse bag tremmer på de mest udspekulerede måder.

En forårsaften i 2007 blev borgmesteren i Nagasaki, Iccho Itoh, likvideret, da han blev skudt på åben gade. Iccho Itoh var han i gang med at føre sin tredje valgkampagne, da han blev dræbt. Morderen var en mand ved navn Tesuya Shiroo, der var leder af en lokal bande med tilknytning til den japanske mafia, men det viste sig, at mordet ikke havde noget at gøre med den japanske mafia. I stedet var der tale om en personlig hævn. BORGMESTEREN I NAGASAKI er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol.

I 1998 døde fire personer, inklusiv to børn, og 63 andre blev syge efter have spist af en karryret ved en sommerfestival i byen Wakayama. Sagen rystede Japan. Det viste sig senere, at det var en 47-årig kvinde, ved navn Msumi Hayashi, der boede i nabolaget, som havde puttet arsenik i karryretten, mens hun var alene i den garage, hvor retten blev lavet. Men hvad fik kvinden til at gøre det? MORD I KARRY er en del af true-crime serien MORD I JAPAN, hvor du får de sande historier om nogle af de mest opsigtvækkende mord i landet med den oprejsende sol.

En sommeraften i 1965 findes en ung kvinde død i sit hjem i en forstad til Stockholm. Politiet affærdiger det først som selvmord, men snart står det klart, at kvinden er blevet myrdet. Men hvordan og af hvem? Sådan begynder den største og mest komplicerede mordefterforskning i svensk historie før Olof Palme-mordet. Sagen vækker stor opmærksomhed - og frygt - for det viser sig, at gerningsmanden er gået til værks med en usædvanlig koldblodighed, og politiet frygter, at han vil slå til igen.

I Tanker om drabet fortæller de drabsdømtes om deres syn på fængselsstraffen, dens retfærdighed og om, hvorfor og af hensyn til hvem de afsoner. Det gælder spørgsmål som: Var straffen, som jeg blev idømt for drabet, retfærdig? Og for hvis skyld afsoner jeg - for samfundets, for offerets eller for de pårørendes skyld? Andre vigtige - og meget svære - spørgsmål, som de drabsdømte prøver at finde svar på, lyder: Er det muligt ikke bare at afsone straffen, men også at sone forbrydelsen? Hvem kan tilgive mig, hvis nogen kan?

Denne sidste episode af Skyldig i drab handler om forfatterens egne besøg i fængslet og om de mere personlige grunde, han har til at skrive bogen. Den handler om drabet, både det drab, vi hører om i medierne eller ser i film og tv, og virkelighedens drab. Den sidste type drab har vi allerede hørt meget om i de foregående episoder. Episoden handler også om, hvordan drab er blevet straffet gennem tiderne, og om nogle af de vigtige begreber, som de drabsdømte har gjort sig tanker om i de tidligere episoder: skyld, skam, soning, livsmening, tilgivelse.

Denne episode af Skyldig i drab handler om de tankestrømme, som udspringer af drabet - i løbet af dagen eller i drømmene om natten. De hedder drabets landskaber eller tankelandskaber, fordi tankestrømmene tit har form af konkrete billeder og rum. Nogle af tankerne er uhyggelige som mareridt eller gyserfilm. Andre er lykkelige og varme og kan virke trøstende. De drabsdømte fortæller også om deres tanker om et liv uden drabet.

I Fængslets indre virkelighed fortæller de drabsdømte om livet i fængslet. De fortæller, hvordan oplevelsen af tid er en helt anden i fængslet end udenfor. Om deres egen og de andre indsattes forbrydelse. Og om savn, livsmening, gud og tro. Alt sammen i lyset af drabet. Fremstillingen følger de medvirkendes tanker og fortælling.