Resultados narrador por "Esther Rützou" en Todas las categorias

Det kan være svært at være ung, men det bliver altid nemmere, hvis man har nogen at betro sig til. Klassen skal på lejrskole. Marie er bange for at komme til at lide af hjemve. Heldigvis har hun sin gode veninde Gunse, som hun til sidst betror sig til. Anna slår op med Sebastian, men fortryder det hurtigt. Alle tror, at Morten og Sebastian har drukket øl med drengene fra 7. klasse, men i virkeligheden har de kun fået en slurk. Handlingen foregår i 6.

Da Poppy og Serena var to unge piger, havde de hver især et forhold til deres lærer. Da han bliver dræbt, bliver de begge sigtet for mord. Pressen hænger dem ud som kolde mordere og perverse forførerske. Poppy bliver idømt 20 år for modert, mens Serena går fri. 18 år senere da Poppy kommer ud af fængslet har hun kun et ønske og det er at få Serena til at indrømme, at det er hende der har begået mordet.

Der findes en slags hvide sten som er så smukke at man absolut må have dem. Der må helst ikke findes en eneste mørk plet på stenen, og er man rigtigt heldig, er den også rar at have i hånden. Fie havde sådan en sten. Hun havde ikke tænkt sig at give den til nogen. Men så traf hun Hambus, som lovede at male øjne, næse og mund på kirkeklokken, hvis han fik den. Og trække af sted med elefanter, sagde han. Sådanne ting er småsager, når man ved, at man får den hvide sten.

"En ting var, at hun skulle dø, og at det skulle være lige, når jeg skulle føde, men kunne hun for helvede ikke gå på de ben, indtil hun var død, tænkte jeg, og hentede selvfølgelig en rullestol. Det er en særlig måde, benene knækker sammen under et menneske, der mister jordforbindelsen, som den lille malede trægiraf, jeg havde i vindueskarmen, man trykker den under bunden, og så knækker alle led på én gang, kroppen falder ud til siden, hele dyret ligger vandret på et splitsekund."

Hvis Leo havde vidst, hvad hun gik ind til, havde hun aldrig sagt ja til at hente troldmandens skat i dragens hule. Hvis hun havde vidst, at hun skulle krydse gennem troldenes land og gå ned i underjordiske gange, at hun skulle kæmpe mod ørne og ulve, klatre op ad stejle klipper og finde vej gennem en endeløs skov, så havde hun aldrig gjort det. Men det vidste hun ikke, og nu var der ingen vej tilbage.

"Vi har altid hadet dværgene," sagde frk. Stigge. "Lige siden menneskene kom her til Bragedalen for flere hundrede år siden. Der har været mange krige. Mange dræbte. Gårde er blevet brændt af. Handelsmænd er blevet overfaldet." Hun sukkede dybt. "Kan man ikke stoppe det?" spurgte jeg forsigtigt. Min stemme lød lillebitte. Det er ikke let at forhindre en krig. Især ikke, når næsten alle andre i Stolpeby går ind for den. Men Filippa sætter sig for, at det skal lykkes, og hun drager ud på en farefuld og dristig færd for at finde hjælp.