Resultados de "Klaus Rifbjerg" en Todas las categorias

Klaus Rifbjerg var Dagbladet Informations film- og teateranmelder i 1950'erne. Han skrev i avisen lige siden. I "Den søde kløe" kan man læse Klaus Rifbjergs tekster om: Marilyn Monroe, Dirch Passer og Ingmar Bergman Aviser, bøger og reklame Forfattere, journalister og politikere Mad, musik og kunst Spanien, Indien og Amager Rifbjergs barndom og ungdom "Den søde kløe" rummer desuden digte og noveller samt den satiriske avisføljeton "Capriccio Danois", som holdt kulturpingerne på pinebænken en hel sommer.

"Og andre historier" er Klaus Rifbjergs novelledebut fra 1964. De 23 noveller handler om stort og småt lige fra selvmord til Peter Plys, og er skrevet på den særlige veloplagte Rifbjergske facon.

"Kesses krig" giver et billede af besættelses-tiden - sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet - og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge - et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer.

Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.

I et vittigt portræt af 1930'ernes Danmark fortælles om tjenestedrengen, der stikker af med Ølstykkepræstens arvesølv og havner i København, hvor han hurtigt lærer at begå sig mellem smågangstere og alfonser.

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

Romanen "Joker" handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer "New Journalism". En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det.

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig.

Vi skriver 1968. Ca. 40 årige Karl Asferg, der er rejsebogsforfatter og bosat i Spanien, inviterer hele vennekredsen på påskeferie. Uheldigvis svigter Costa del Sols forårsvejr, så de tyve venner er forhindret i at gå ud. Indenfor bliver der så spist og drukket og snakket og diskuteret, alt imens skyerne efterhånden også på det indre plan trækker sig sammen over Karl. Som en realiteternes mand i generationen, der var for ung til modstandsbevægelsen og for gammel til ungdomsoprøret, har han svært ved at engagere sig og være rigtig til stede i livet.

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i "Vi blir jo ældre" har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte. Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild. Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land. Klaus Rifbjerg blev født 1931 i København. Foruden at være landets ubetinget mest producerende forfatter (i omegnen af 250 titler) var Klaus Rifbjerg desuden en stærk røst i samfundsdebatten.

Rifbjergs debutroman fra 1958 er en moderne ungdomsklassiker om venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner. Med humor og indlevelse fortæller Klaus Rifbjerg om Tores stormende forelskelse i Helle, der helst kun vil holde i hånd. Om Janus' jalousi og om hans erotiske forhold til Ellen. Om Fru Junkersen - Helles mor - der pludselig, som den onde dronning i eventyrene, bryder ind i kredsen med skæbnesvangre følger. Årtiers mest læste ungdomsroman - en klassiker i dansk litteratur og bogen bag filmen af samme navn med Susse Wold som den onde femme fatale.

"Efterkrig" fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling. Klaus Rifbjerg blev født 1931 i København. Foruden at være landets ubetinget mest producerende forfatter (i omegnen af 250 titler) var Klaus Rifbjerg desuden en stærk røst i samfundsdebatten. Klaus Rifbjerg døde 4. april 2015.

Klaus Rifbjerg ser tilbage på et liv, som i ungdomsårene var præget af søgen, men som efterhånden fandt sin sikre bane. Efter at have påbegyndt flere studier på universitetet, flirtet med filmbranchen og arbejdet som journalist, finder han sit rette element, da han får udgivet sin første bog. Erindringerne skildrer det personlige liv med alt, hvad det indeholder: barndom, forældre, ægteskab, børn, utroskab, venner, uvenner, karriere, rejser m.m.

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Med afsæt i virkelighedens begivenheder fortælles historien om Fridtjof Nansens ekspedition til Nordpolen i 1890'erne. Men fokus er sat på bondesønnen Hjalmar Johansen, som er Nansens eneste følgesvend på den skæbnesvangre tur. Da de to findes og reddes ud fra indlandsisen efter næsten at have nået deres mål, oplever de samfundets hyldest og får deres plads i historien. Lykken for Hjalmar lå imidlertid i de barske måneder sammen med forbilledet Nansen.